Ny forskning: Rygestop kan forebygge alkoholisme

Udgivet den af
Svar

At ryge og drikke alkohol hænger sammen for mange mennesker. Det samme gør risikoen for at blive afhængig af en af delene. Nu skal løsningen på problemerne måske samles ét sted.

Af Thomas Petersen

Du kender sikkert typen. Måske er du selv en af slagsen, eller også kender du en eller flere, der er det: ”fest-ryger”. Det er som om det at indtage alkohol og at ryge er to uadskillelige laster for rigtig mange mennesker. For nogle ender afhængigheden af tobakken endda i et alkoholmisbrug. Forskning viser nu, at det ikke er tilfældigt, og måske skal hjælpen til at kvitte smøgerne fremover kædes sammen med forebyggelse af alkoholafhængighed. Det foreslår i hvert fald en professor, der har forsket i sammen-hængen mellem rygning og alkoholisme.

En ny undersøgelse viser en sammenhæng mellem mængden af cigaretter og risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug. Undersøgelsen, som er foretaget gennem de sidste 5 år blandt 14.000 mænd og kvinder i Storkøbenhavn viser, at jo mere en person røg i starten af forsøget, jo større var risikoen for at personen senere havde udviklet et storforbrug af alkohol. Storrygende mænd, havde hele fire gange så stor en risiko for at udvikle et meget stort alkoholforbrug, dvs. mere end 35 genstande om ugen.

Behandling og forebyggelse bør samles
Når et overforbrug af alkohol nu viser sig at hænge sammen med forbruget af cigaretter, var det måske en idé at slå forebyggelsen og behandlingen af de to typer afhængighed sammen. Det foreslår i hvert fald forskningsprofessor, dr. med. Morten Grønbæk, Center for Alkoholforskning på Statens Institut for Folkesundhed.

”Måske skal man ikke skelne så meget mellem klinikker for rygeafvænning og klinikker for behandling af alkoholproblemer. Jeg vil godt komme med det forslag, at man forsøger at kombinere disse to behandlinger. Fjerner man det ene problem, er der en betydelig chance for, at man også kan komme det andet problem til livs,” siger Morten Grønbæk.

At der er en sammenhæng mellem et stort tobaksforbrug og et overforbrug af alkohol, kommer måske ikke bag på mange, men med den nye undersøgelse har man fået sat tal på, der kan hjælpe med at lave en kobling mellem rygeafvænning og forebyggelsen af alkoholisme.

”Når man fortæller folk dette her, siger de straks, at det vidste de da godt. Men det har aldrig før været videnskabelig påvist over tid, at det faktisk hænger sådan sammen. Men det er meget vigtigt, at forbindelsen kan påvises sort på hvidt, for dermed får man en reel mulighed for at udnytte denne forskning både inden for forebyggelse og inden for behandling af alkoholproblemer,” siger Morten Grønbæk.

Positiv respons fra behandlingsmiljøet
Forbrug og misbrug af tobak og alkohol har så mange ligheder, at man med fordel kunne tage sig af afvænning af begge former for afhængighed på de samme klinikker. Dette er ikke tilfældet i dag. Men idéen om at samle behandlingerne bør overvejes, mener lederen af alkoholenheden i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), overlæge, dr. med. Ulrik Becker, Hvidovre Hospital.

”Det er klart en idé med perspektiv, og det forslag kunne jeg godt tænke mig at lancere i HS. For mig at se, kunne det være oplagt at kombinere arbejdet med afhængighed af tobak og af alkohol – måske i enheder, der specielt tog sig af folks livsstil,” siger Ulrik Becker.

Samme opbakning kommer fra psykolog Henning Damkjær, leder af Danmarks største center for rygeafvænning, som hører under Københavns Kommune.

”Hos os kommer folk jo ikke, fordi de har alkoholproblemer, men fordi gerne vil holde op med at ryge. Men vi har haft flere klienter, som er holdt op med at drikke, og som efterfølgende også gerne vil kvitte tobakken. Det er min oplevelse, at disse menneskers erfaring fra deres alkoholafvænning er til meget stor hjælp for dem, når de vil droppe tobakken. Det er faktisk den samme proces, der går i gang igen. Alkohol og rygning følges ad,” siger Henning Damkjær.

Læg smøger og alkohol på hylden – nu
 Selv om det nu ser ud til at blive lettere at få hjælp til at komme ud af et overforbrug af alkohol og til at kvitte smøgerne, så er det stadig sikrest at tage problemet i opløbet og stoppe med at ryge allerede før man mister kontrollen over ens alkoholindtag. Så er du ”fest-ryger” kan det være en god idé at få hjælp til dén afhængighed, før den ene afhængighed tager den næste, eller inden flere afhængigheder kædes sammen i nye undersøgelser.

Sangskrivere puster liv i caféen

Udgivet den af
Svar

De fleste hverdagsaftener ligger Pustervig Torv i midtbyen øde hen. I den ene side lyser Café Jorden op med sine kulørte lamper, mens der på et modsatliggende hjørne ligger en mindre iøjnefaldende café – Café Pustervig. Alligevel er det her tingene sker. Hver tirsdag aften, når sangskrivere går på scenen.

Foto og tekst af Thomas Petersen, 15. marts 2012

Går man en tur gennem midtbyen på en tirsdag aften, kan man godt få indtryk af, at området omkring Pustervig Torv er et meget stille sted. Man kan endda også risikere at gå lige forbi døren til Café Pustervig på hjørnet af det gamle torv helt uden at ane, hvad der foregår indenfor.

Stopper man alligevel op i mørket, opfanger ens ører måske en lyd, der skiller sig ud fra de øvrige af nattens stille bylyde. Man hører lyden af toner. Toner, der lyder som om de kommer langt væk fra. Kun ganske få og dæmpede melodistumper slipper nemlig ud fra caféen, men et blik på et opstillet reklameskilt fortæller, hvad der foregår indenfor.
De, der træder op ad de få trin til caféen, for at tage i dørhåndtaget og gå indenfor, får straks deres mistanke bekræftet. Det er her tonerne stammer fra. Hver tirsdag spiller kendte som ukendte sangskrivere på den lille scene, caféen ejer.


Musikken spiller i kælderen
Indenfor på caféen er der umiddelbart ingen scene at se, ingen musikere og kun enkelte gæster, der sidder i baren og nyder en kold fadøl. Forhører man sig hos bartenderen, sender han venligt en i retning af en trappe, der fører ned i kælderen. Man er ikke længere i tvivl. Man er på rette vej.

Kælderen virker ved første øjekast tom, mørk og uvenlig. De nøgne, hvide murstensvægge, tager ublidt i mod en. Den eneste lyskilde i det meste af rummet er stearinlys, placeret på hvert enkelt af bordene i kælderen. Var det ikke for musikken, ville man nok ikke føle sig det mindste velkommen.

På trods af stedets uvenlige udseende, mærker man straks, at stemningen er god og hyggelig. Ved knap 10 firkantede borde sidder mennesker, der alle ser ud til at lytte intenst til musikken. I hvert fald er der meget stille, på nær tonerne fra scenen.

Eksperimenterende toner
Det er den anden tirsdag i marts og bandet Caper Clowns har fået lov til at lægge ud. De er det ene af to programsatte navne denne aften. De virker eksperimenterende og det resulterer i, at de aldrig rigtigt får publikum med. Men de er første navn på scenen, og meget kan ændre sig.

I en pause forklarer en af arrangørerne, Jørgen Clausen, at det hele begyndte for fem måneder siden, da den åbne sangskriverscene på Café Pustervig blev en realitet. At scenen er åben betyder, at alle, der har lyst, kan få lov til at gå på scenen og synge en sang, de selv har skrevet.

”Der er åbent hver tirsdag, hvor der er to programsatte navne, mens resten af tiden er for alle, der har lyst til at optræde,” forklarer Jørgen Clausen.

Dan Søndergaard

Dan Søndergaard har spillet på mange sangskriverscener i Aarhus i løbet af de sidste 4 år.

Ingen grund til nervøsitet
Denne aften er der i alt 7 mennesker, der synger og spiller. De fleste kender hinanden, men også helt nye sangere melder sig på banen. En af dem, der har været med mange gange, er Dan Søndergaard. Da han går på scenen og lægger ud med ordene

”Jeg er lidt nervøs, for jeg skal spille en ny sang for jer,” virker publikum pludselig venligere, og en enkelt råber hjælpsomt tilbage: ”Spil en gammel sang først, og gem den nye til bagefter.”

Det gør Dan så, og ingen kan mærke på ham, hvor nervøs han var for at spille sit nye nummer. Bagefter fortæller Dan Søndergaard hvorfor han godt kan lide at spille på Café Pustervig, og hvorfor han normalt ikke er nervøs for at spille nye sange her:

”Det er pissehyggeligt at spille på den her scene. Der er en afslappet stemning, hvor man lettere kan spille en helt ny sang, man er lidt usikker på.”

At disse tirsdage på Café Pustervig ikke mindst er til for de optrædendes skyld afspejler sig i teksterne, der nogle gange suser hen over hovederne på publikum, fordi de er for subjektive og personlige. Men når man træder ud på gaden 3 timer senere, føler man sig godt underholdt og hygget om.

Drevet af ønsket om at vise noget specielt frem

Udgivet den af
Svar

Skattekortet med det velkendte kryds, der markerer skatten, er byttet ud med mere moderne hjælpemidler og skatten er nu en lille beholder med indhold. 59-årige Per Waldersdorff Sørensen er en af dem, der har gemt flest skatte.

Af Thomas Petersen, 1. marts 2012

De ligger overalt. I byerne og på landet, synligt eller rigtig godt gemt. Hvor mange mennesker færdes, eller hvor der normalt aldrig kommer nogen. Det handler om geocaches, som disse små, moderne skatte kaldes, og alle med en GPS eller smartphone kan lede efter dem.

Alle kan gemme en, og alle kan lede efter dem. Man leder ikke længere efter guldmønter, men efter beholdere, som indeholder en logbog til at skrive sit navn i. Nogle gange, når cachen er stor nok, kan man også finde små, ting man kan tage med sig, hvis man selv lægger en lille ting i bytte.

Indholdet i cache
                                     Indholdet i en børnevenlig cache. Foto: Thomas Petersen

”En god geocache er i mine øjne en, der giver et indblik i noget, man ellers ikke ville have set. Så når man står ved gemmestedet tænker man ”hvad søren? Sikke et fedt sted det her.” – det kan jeg faktisk rigtig godt lide,” fortæller Per Waldersdorff Sørensen.

En atypisk geocacher
”Min passion er at lave caches. På den måde er jeg nok lidt atypisk i forhold til andre geocachere, der går mest op i at finde caches, og det er ikke bevidst, at jeg har gjort sådan. Der blev bare ved med at poppe nogle nye ideer frem hele tiden, så det der med at holde op, det kan jeg ikke,” fortæller Per grinende og fortsætter ”der er ingen tvivl om, at jeg gør det for min egen skyld.”

Selv om Per gør det for sin egen skyld, er der ingen tvivl om, at andre geocachere kan lide hans caches. Kun ganske få af hans mere end 40 caches har ikke fået en ”favorit”-vurdering af andre geocachere.

Hør Per fortælle hvordan han fik ideen til en cache, der hedder “Man må sno sig, sagde slangen”

Vil gerne vise noget frem
Per bruger sine skatte til at vise steder eller ting frem som har hans interesse. Blandt andet har han lavet caches, hvor man forud for skattejagten skal løse en sudoku og flere caches, hvor man skal finde frem til skattens koordinater ved at svare på spørgsmål om ting, der er i nærheden af gemmestedet.

Da Per arbejder på en folkeskole, føler han også et ansvar i forhold til at introducere børn til denne form for udendørs aktiviteter. Blandt andet har han gemt en børnevenlig cache i Frichsparken i det sydlige Åbyhøj, hvor de færreste Aarhusianere har været.

”Børn synes også den her er sjov, fordi skatten er en madkasse, hvor man kan bytte ting, og de ting man skal tælle, er ret indlysende for børn. Her er nogle forskellige skulpturer man skal undersøge; det er ikke så abstrakte ting,” fortæller Per.

Ofte kombinerer Per sine skattejagter med en tur på cyklen eller en løbetur. Det er en god måde at komme ud på, mener han, men han forstår godt, hvorfor ikke alle fascineres af fænomenet.

”Ikke alle kan blive bidt af det. Man skal nok helst være lidt naturmenneske i forvejen. De fleste caches ligger jo ude i det fri. Og at nøjes med at geocache i solskin, det holder bare ikke,” mener Per.

Ung journaliststuderende tiltrukket af muligheden for at ændre verden

Udgivet den af
Svar

At sige farvel til de vante rammer og ens bedste venner kan være svært. For fire måneder siden besluttede Maya Elisabeth Bech alligevel at gøre det og flyttede fra Aalborg til Aarhus. Hun vidste på forhånd, at hun før eller siden ville ende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, for hun vil nemlig ændre verden.

Af Thomas Petersen

Som mange andre piger, har Maya også haft drømmen om at blive popprinsesse. Men da talenterne hurtigt viste sig ikke helt at række så langt som drømmene, måtte hun tænke i nye baner.  Hun drømte siden om at blive enten læge, lærer eller journalist. Hun fandt hurtigt ud af, at det naturvidenskabelige ikke lå til hende, så hun begyndte at arbejde mere målrettet på at blive journalist.

Maya synes, at journalistfaget er superspændende og har altid brændt meget for hvad der sker omkring hende. Samtidig tror Maya på, at journalister gennem oplysning af verdens borgere, kan gøre jorden til et bedre sted at være.

“Sokrates siger, at ”grunden til, at man gør dumme ting, er, at man ikke ved bedre.” Man kan altså, ved hjælp af oplysning og uddannelse, være med til at gøre verden til et bedre sted. Når folk lærer at tænke længere, end den handling de lige er i gang med, lærer de også, at hvis de gør noget dumt, så resulterer det også i en negativ konsekvens,” mener hun.

Realistiske ambitioner
Maya er altså startet på Journalisthøjskolen med ambitionerne i orden. Hun er dog realistisk omkring, at hun om fem år, som færdiguddannet journalist nok ikke skal direkte ud i den store verden, med missionen om at ændre den.

“Sådan helt realistisk, er jeg til den tid nok ikke ude at lave alle mulige ting og sager. Så forhåbentlig arbejder jeg på en avis eller en  radio, og bliver lige så stille bedre til det, som jeg skal, nemlig at være journalist. Og så håber jeg, at jeg derfra finder ud af, hvad det er, jeg gerne vil,” siger hun.

Maya uddyber sine forventninger til sig selv og det at ændre verden lige efter endt uddannelse:


Vil appellere til menneskers samvittighed
 Maya har tænkt meget over, hvordan hun forventer at kunne ændre verden gennem journalistikken. Hun vil gerne fortælle “de små menneskers historie” til alle, der gider lytte eller læse med, hvad enten det er folk med indflydelse eller helt almindelige mennesker.

“Jeg tror, at alle mennesker er født som gode mennesker med samvittighed. Den samvittighed eller karma kan vi sagtens appellere til. Og mit håb er, at mit arbejde kan give mennesker mere viden om og forståelse for hinanden,” forklarer Maya.